Kina har ikke oplevet en økonomisk nedgang siden Deng Xiaoping åbnede markedet med sin ”Get rich is glorious” tale for 30 år siden. Denne lange fremgang har medbragt en udvikling der er afhængig af en kontinuerlig vækst for at kunne fortsætte, bevare eksisterende arbejdspladser samt kreere nye for de over 6 millioner studerende der afslutter deres uddannelse 2009. Den kinesiske regering har selv udtalt at de som minimum behøver en årlig BNP vækst på 8 %. Hvis ikke dette opnås vil en voksende del af den kinesiske befolkning ikke have en indkomst der dækker deres behov hvilket vil kunne udløse social ustabilitet i et land hvor der er brugerbetaling for alt. Det har altid været højeste prioritet for den kinesiske regering at undgå social ustabilitet. Med store problemer såsom en BNP vækst for 2009 der af flere udenlandske institutioner sat til mindre end 6 %, et aktiemarked der i 2008 mistede mere end 60 % af sin værdi og et stigende antal konkursramte kinesiske SMVer med fokus på eksport er de tvunget til at agere. Vi har derfor set aggressive tiltag der skal sikre at væksten fortsætter: Momsrefundering ved eksport er steget, regeringen har lovet en stimulus pakke på 586 milliard USD mest rettet mod infrastrukturprojekter, det er blevet nemmere og billigere at få boliglån, etc. Alt dette for at sørge for at det kinesiske folk kommer i arbejde og at deres investering i fast ejendom (en af de største investeringssektorer for private investorer) ikke bliver mistet. Hvis det lykkes for den kinesiske regering at holde de 8 % vækst kan det blive redningen for mange danske virksomheder på dette marked.
22. januar 2009 kl. 12:27
I artiklen er Kina redningen må svaret være ja,der er efter min mening store muligheder, jeg har en Kinesisk svigerdatter hvis forældre jeg besøgte i sydkina, vi skulle have gaver med , deres højste ønske var Ecco sko,det er en status uden lige at have et par sådanne. men også de søde sager var populære , gaver som Toms Åkander og Anton Bergs fyldte chokolader i guldæske ser de meget frem til hvert år. Jeg bemærkede også at udvalget af brød var næsten lig nul i supermarkedet. Men på restauranter med junk food var der fyldt op og på de finere steder hvor man fik Pekin and var der som ofte boller til, men boller og brød er som sagt fraværendene i butikker , der må være utrolig med muligheder for danske firmaer i et land hvor middelstanden vokser med ekspresfart.
22. januar 2009 kl. 16:17
Dør dine kunder dør, du selv. Kina kan overhovedet ikke aftage de mængder de eksporterer, så de får en barsk nedtur. Der er begyndende fabrikslukninger og stigende arbejdsløshed.Kina har utroligt med valutareserver især amerikanske statsobligationer, de kan ikke indløse dem, så kvæler de deres største kunde, de må pænt vente. $ falder formodentlig i værdi idet en høj inflation er ønskværdig når USA er lidt længere fremme, det vil nemlig fjerne nogle af de problemer seddelpressen har genereret. Boliginvesteringer er ikke som i Danmark, mange investerer i en bolig, men bor der ikke de bor hos familien og håber på en gevinst. Det er et typisk asiatisk problem, også i Thailand står mange boliger tomme og rå på 10ende år.
22. januar 2009 kl. 20:27
Kære Sven: Kineserne spiser som bekendt ikke brød - ergo finder man ikke så meget af den slags i deres supermarkeder.Men pointen er klar - der er stadig rigtigt meget at hente for både de store virksomheder og underskoven af nichevirksomheder i Danmark.
Heldivis har det vist sig - på godt og ondt - at når den kinesiske regering sætter sig noget for - når den som oftest osse i mål. Derfor kan virksomheder med fordel håbe på, at det igen netop er hvad der vil ske mht. til BNÅ mål. Spørgsmålet er hvor stor en direkte afsmittende effekt den globale resession (finanskrise/efterspørgselskrise) har på den kinesiske vækst - og om det i tilstrækkelig grad er inddraget i den kalkule kineserne går ud fra.
23. januar 2009 kl. 01:35
Svar til Carsten Ebsen .
Ja det er rigtigt kinesere spiser ikke brød,men de unge går på Burgerbar i stor stil,så mon de ikke en dag får lyst til at lave en selv derhjemme, men de har hverken ovne eller brødristere så det er da et problem.
23. januar 2009 kl. 07:18
Efter megen ophold i Kina, ser jeg det helt sikkert at danske firmaer kan opnå meget ved eksport til Kina, men man skal selv være der og brande sit tilhørsforhold - Danmark.
På grund af de store forhold, skal firmaer gå sammen og etablere North European Lifestyle butikker og så ikke blande det med kinesiske produkter. Mange firmaer ser det rigtige i det, men kapitalen har et anderledes syn, den kan ikke se det store marked. En hvilken som helst kinesisk by er større end den samlet danske befolkning og den har en North European Lifestyle butik lige uden for døren. Vågn dog op.
23. januar 2009 kl. 07:28
De unge vil gerne prøve noget nyt, ja og spise brød. Jeg har foreslået - Danish Coffee Shop - Danish Hotdogs - for unge kinesere og de har været vildt begejstret med iden og spørger ofte “Hvornår kan vi få det?” Tænk på at sælge hotdogs i et indkøbscenter hvor der dagligt er ikke under 30.000 besøgende. Skræmmende ikke! Det var ikke et stort center, det kan nemt blive til 100.000 besøgende. Hvor mange hotdogs kan man sælge her? Hvor mange kopper kaffe med friskbagt dansk brød kan man sælge her? Ja det skal endelig være danske produkter og det skal man markedsføre. Aldrig bruge kinesiske råvare til brødet eller pølserne og behold de danske navne, lad være at oversætte dem, de unge skal nok lære dem og det er IN med noget fra udlandet.
2. februar 2009 kl. 09:07
Det kinesiske marked giver store muligheder og den kinesiske regering vil gøre meget for at skabe mere velstand. Om det vil lykkes vil fremtiden vise men endnu et eksempel på dette er at Wen Jiabao i dag har udtalt at der måske kommer endnu stimulus pakke. Dog er mange of vores kunder der kun fokuserer på eksport kommet i klemme. Kina er kun intresserede i at redde det kinesiske marked så hvis et firma skal drage nytte af den kinesiske regerings tiltag skal det fokusere på dem der får nytte af disse tiltag, det indenrigske kinesiske marked.